Inderst og yderst

Lag 1
Vælg undertøj og sokker i uld eller syntetisk stof. Uld varmer godt, selvom det bliver fugtigt. Det lugter mindre, men har langsommere fugttransport. Tøj af syntetisk materiale kan virke køligere og transporterer fugt væk fra kroppen på en meget effektiv måde. Vælg underbukser, som er 3/4 lange og sokker, som går op til knæene. Så slipper du for unødvendig irritation pga. gnidning fra krøllede bukseben. To til tre par underbukser og tre par sokker er passende til en uges skiløb. Når du har svedt i undertøjet og strømperne i et par dage blokerer små saltkrystaller porerne i materialet, og den fugttransporterende funktion reduceres, så er det tid til at skifte til et rent sæt.

 

Lag 2
Et mellemlag kan være en tyndere trøje i funktionelt materiale eller en tynd og smidig dun- eller isoleringsjakke, hvis man fryser. Tænk på, hvilken jakke du har på yderst. Hvis du har en foret jakke, kan du måske klare dig med et køligere mellemlag. Hvis du derimod har en skaljakke, bør du pakke et varmeisolerende mellemlag for at klare meget kolde dage. Det samme gælder benene. Hvis du er kuldskær, er et par dunshorts helt perfekte. Et par bukser, to trøjer og en tynd dun- eller isoleringsjakke kan du klare dig godt med.

 

Lag 3
Den yderste beklædning skal være vind- og vandafvisende, helst med ventilationsåbninger. Hvis det skal være skalbeklædning eller jakke og bukser med for vælger du selv.

 

Fra top til tå

Hjelm er en selvfølge på bakken. Nogle gange kan det være rart at have noget på under hjelmen, en tynd hjelmhue, et pandebånd eller en elefanthue, som også beskytter ansigtet. Prøv det derhjemme, og mærk efter, så det ikke føles stramt eller krøllet. Sørg også for, at dine goggles passer godt sammen med hjelmen. Hvad goggles angår, skal du satse på et par med udskiftelig linse, det øger dine chancer for godt udsyn hele ugen, selv når vejret skifter. Tænk lag på lag, selv hvad handsker angår. Start med en tynd

liner direkte på hånden, hvis det er rigtig koldt, og derefter en tykkere tommel- eller fingerhandske yderst. Våde og kolde handsker er ikke sjovt, så sørg for at have et par med til at skifte med. Ingen skiferie uden støvler, ski og stave, så sørg for ikke at glemme dem derhjemme. Udover grej til skiløb må du ikke glemme tøj til hygge i huset eller middag på restauranten. Pak også badetøj til dejlige badstuebade eller et besøg i et af vores eventyrbade. Hvis du skulle glemme at pakke noget, kan du altid supplere eller opgradere dit udstyr hos os i SkiStarshop Concept Store i fjeldet. Vi ses!