Hvilken type stav skal jeg købe?

Stav til alpint skiløb
En alpinstav er en klassisk lige stav fremstillet af aluminium, komposit eller kulfiber. Disse stave er de mest almindelige og dem, de fleste "almindelige" skiløbere bruger. De forskellige materialer indebærer en vis forskel i holdbarhed, vægt og fleksibilitet. Komposit og kulfiber er for eksempel letvægtsmaterialer, der gør staven lettere og nemmere at håndtere under skiløbet.

Stav til freestyle og park
Stave, som bruges til freestyle og park, er som regel lidt kortere end en almindelig alpinstav, så de er lettere at håndtere under rotationer, og når man kører på rails. Stavene er normalt lavet af aluminium og har i de fleste tilfælde et farverigt og stilfuldt design.

Stav til randonné og touring
Stave til randonné er som regel af teleskoptypen. De er perfekte til de skiløbere, der ofte tager på tur eller rejser meget, da stavene er fleksible og kan foldes eller skydes sammen. Teleskopstave er særligt velegnede til topture, fordi du kan justere længden af staven afhængigt af terrænet. 

Stav til backcountry og offpiste
Stave til skiløb på offpiste ligner meget alpinstave, men har en bredere trinse forneden, så man står bedre fast i løssne. Disse stave kan vælges i en kortere længde end alpinstave, fordi skiene har en tendens til at synke lidt ned i sneen ved løb i puddersne.

Hvor lange skal mine stave være?

Stil dig op med ret ryg. Hold dine arme ned langs siden, og bøj armen op, så vinklen mellem overarm og underarm er 90 grader. Mål afstanden mellem hånden og gulvet, og læg 3 til 5 cm til, så har du en god stavlængde til skiløb på pisten.

Hvad angår freestyle og park, er det mere en smagssag, hvor lange stavene skal være. Vælg gerne en lidt længere stav, ca. 60 % af kropslængden, da du altid kan få skåret noget af stavene på det nærmeste værksted, hvis du vil have dem kortere.

Hvis du er meget til freeride og backcountry, kan du anvende den samme fremgangsmåde som ved opmåling af en alpinstav. For at opnå en mere fleksibel stav skal du blot undlade at lægge de 3 til 5 cm til.

Teleskopstave har normalt et ret stort spænd mellem den korteste og længste længde, f.eks. 95-145 cm, hvilket gør, at de fleste længder er dækket ind i samme stav.