Lag 1

Et godt sæt varmt undertøj transporterer fugt væk fra kroppen og holder dig tør, hvilket hjælper kroppen med at opretholde en hensigtsmæssig temperatur. For at få mest muligt ud af det varme undertøj bør det have en tight, velsiddende pasform. Det varmeste undertøj er fremstillet af enten syntetisk materiale eller merinould.

Varmt undertøj i syntetisk materiale er beregnet til hurtigt at transportere fugt væk fra kroppen med henblik på at undgå nedkøling. Syntetisk funktionsmateriale er optimalt til personer, der sjældent fryser, og til intensive aktiviteter, hvor du sveder meget, f.eks. langrend og løb.

Varmt undertøj i merinould transporterer ikke fugt væk fra kroppen lige så hurtigt som syntetisk materiale, men varmer betydeligt mere. Merinould er et fleksibelt materiale, som egner sig til alle slags aktiviteter, da det tilpasser sig forholdene. Proteinet i uldens fibre medvirker til, at bakterier ikke kan sætte sig fast, og tøjet er derfor antibakterielt fra naturens hånd.

Strømper
Et par skistrømper, som holder dig tør og varm om fødderne, er både med til at optimere skistøvlernes ydeevne og bevare dit gode humør. Du skal satse på en strømpe med en rigtig god pasform, gerne med en specifik venstre- og højrestrømpe. Hvis du let kommer til at fryse fødderne, bør du vælge en strømpe med merinould, da den stadig varmer, selvom den bliver fugtig. Husk, at en tyk strømpe ikke altid er lig med en varm strømpe, idet varmeisoleringen bliver dårligere, når den trykkes sammen af skistøvlen.

Det inderste undertøj
Undertøj i gode materialer er mindst lige så vigtigt som det varme undertøj, da det er det lag, som er tættest på din krop. Vælg tøj i funktionsmateriale eller merinould, så du kan holde dig varm og tør.

Lag 2

Mellemlag
Laget mellem det varme undertøj og yderbeklædningen isolerer varme og bør tilpasses efter ydertemperaturen for at give størst mulig komfort og funktionalitet. Pasformen spiller en vigtig rolle, eftersom der skal være plads til mellemlaget under det yderste lag tøj. Du bør derfor satse på tøj, der sidder til og ikke tager for meget plads. Tænk på, at der skal være plads til luftcirkulation mellem lagene, da dette giver optimal varme.

Tøj i fleece eller merinould fungerer udmærket som mellemlag, men kan føles en smule tungt. En anden mulighed kan være en tynd jakke/buks med syntetisk for eller dun, som har en høj isoleringsevne kombineret med en lav vægt.

Hvis du anvender dun som mellemlag, skal du undgå meget kraftigt duntøj, idet dun isolerer dårligere, når de presses sammen. Dun er også følsomme over for fugt, og et mellemlag i syntetisk materiale er derfor et bedre valg, hvis du let kommer til at svede eller befinder dig i fugtige omgivelser.

En anden fordel ved isolerende tøj med dun og syntetisk materiale frem for fleece eller uld er, at det er let at presse sammen og derfor ikke fylder ret meget i kufferten.

Lag 3

Yderbeklædningen skal beskytte mod vind og vejr og bør være vind- og vandtæt. Hvis du gerne vil kunne bruge tøjet året rundt, er skalbeklædning det rette valg. Hvis du let kommer til at fryse og har brug for ekstra varme, er en foret jakke og buks en god mulighed.

Skalbeklædning har ikke noget varmende for, men beskytter mod vind og vejr, samtidig med at det transporterer fugt væk fra kroppen. Priserne på skalbeklædning kan variere meget, alt afhængigt af materiale, membran og funktion.

Skalbeklædning er som regel udstyret med en vind- og vandtæt membran, som er særdeles åndbar, f.eks. Gore-Tex. Hvis der er tale om en trelagskonstruktion, er for, membran og ydermateriale sammensat, hvilket gør materialet smidigt og slidstærkt. Ved en tolagskonstruktion er kun membranen og ydermaterialet sammensat, mens det inderste lag er løst, eksempelvis i form af et meshfor. Beskyttelsen mod vind og vejr er den samme uanset konstruktionen.

Foret yderbeklædning beskytter også mod naturens kræfter, men er som regel ikke lige så åndbar og fugttransporterende som skalbeklædning. Foret er enten fremstillet af syntetisk materiale eller dun. Syntetisk for tåler både fugt og slid, hvor dunfor kan føles lettere og varmere, men ikke har de samme fugthåndteringsevner.

Uanset om du vælger skalbeklædning eller foret yderbeklædning, måles vandtætheden heraf i vandsøjletryk. Det gøres ved at udsætte materialet for vandtryk og se, hvor meget stoffet kan holde til, inden vandet begynder at trænge igennem. Jo højere vandsøjletryk, jo bedre modstandsdygtighed over for væske. På en gåtur i let regnvejr bør et vandsøjletryk på 5000-8000 mm være tilstrækkeligt til at holde dig tør. Hvis du derimod skal være aktiv, mens du har tøjet på, og eksempelvis have en rygsæk på, sidde på knæ eller sidde i en våd lift, bør du vælge et vandsøjletryk på 10000 mm eller højere.

God ventilation og praktiske detaljer, såsom en hjelmkompatibel hætte, en snelås og lommer, der er nemme at komme til, selvom du har rygsæk på, er andre ting, som kan gøre dine dage på bjerget lidt lettere. Overvej, hvilke funktioner der er vigtige for dig.