Storslået skiløb for alle niveauer på seks forskellige destinationer
Book din skiferie hos os og nyd skønne ture i nypræparerede pister. Vores seks destinationer byder på varieret skiløb for alle niveauer – fra grønne begyndervenlige bakker til stejlere sorte pister.
Leder du efter den ultimative skioplevelse? Se hele vores udvalg af fantastiske destinationer og skisportssteder i både Sverige og Norge.
Skiløb i Sälen
- 105 lifte
- 101 pister
Familievenlige Sälen er Sveriges største alpine rejsemål og en af vores mest elskede skidestinationer.
Skiløb i fire forskellige områder i Sälen
- Lindvallen har brede og jævnt stejle nedfarter, perfekte til dig der elsker store, behagelige carvingsving.
- Högfjället byder på blå og grønne pister, så hele familien kan stå på ski sammen fra toppen.
- Tandådalen tilbyder både skiløb med høj puls og udfordrende bakker samt skønne blå carvingpister.
- Hundfjället har skiløb og pister for enhver smag – fra den stejle Väggen til børnenes favorit Trollskogen.
Skiløb i Åre
- 47 lifte
- 91 pister
Åre kombinerer skiløb og underholdning i Nordens hyggeligste og mest trendy fjeldby. Åreskutan er stor og har nedfarter og lifte i flere retninger.
Åre byder på skiløb i forskellig terræn
I Åre By finder du Stendalen og Tväråvalvet i højzoneterræn over trægrænsen, Ullådalen med lange grønne/blå nedfarter omgivet af fjeldbirkeskov, og Rödkullen hvor skiskolen holder til.
Åre Björnen er især for børn og børnefamilier, med et stort udvalg af nybegynder- og børnebakker. Duved har et roligere tempo og varieret skiløb med forskellig faldhøjde og natur.
Skiløb i Vemdalen
- 43 lifte
- 58 pister
Her kan hele familien stå på ski på sit eget niveau
Vemdalen har tre skiområder med god faldhøjde og pister for alle niveauer.
- Vemdalsskalet strækker sig over to fjelde med stor variation og en ekspreslift i hver dalstation, der hurtigt tager dig til toppen. Her findes også et stort børneområde med Skalet Express – en stolelift bygget med børn i fokus.
- I solrige Björnrike kan skiløbere i alle aldre nyde en komfortabel ferie med pistenære restauranter og overnatning. Ved hver lift findes både en nem og en svær piste – perfekt til familier og vennegrupper med forskellige niveauer.
- Klövsjö/Storhogna strækker sig over to fjelde og byder på både udfordrende sorte pister og brede børnebakker med blød natursne.
Skiløb i Trysil
- 43 lifte
- 69 pister
Stå på ski i Norges største skisportssted
Familievenlige Trysil er Norges største skianlæg med alt fra store børneområder til varieret skiløb i lange og brede bakker. Alt er centreret omkring Trysilfjeldet, hvor pisterne snor sig ned ad fjeldsiderne og fortsætter under trægrænsen.
Skiløb i Hemsedal
- 22 lifte
- 51 pister
Lange pister med alpestemning i Hemsedal
Høje fjelde omringer Hemsedal og skaber en atmosfære der minder om Alperne. Kilometerlange præparerede pister løber ned fra tre forskellige toppe og giver timevis af aktivitet for alle skiløbere.
Skiløb i Hammarbybacken, Stockholm
- 4 lifte
- 4 pister
Stå på ski midt i Stockholm
I Hammarbybacken findes fire nedfarter for alle der vil stå på ski i storbyen.
Til venstre ligger nybegynderbakken med et rullebånd, der gør det nemt for børn og nybegyndere at komme op. Er du interesseret i hop og rails, er SkiStar Snow Park et godt træningssted for begyndere og øvede skiløbere.