Tidligski i Hemsedal
Nogle dage er det værd at vågne lidt tidligere end normalt. Når fjeldet stadig ligger stille, pisterne er nypræparerede, og solen er på vej op. Spænd skiene på, og få en helt særlig start på skidagen – med Tidligski i Hemsedal.
På udvalgte lørdage åbner Lodge Express ekstra tidligt, så du kan nyde skiløb, før resten af anlægget vågner. Alt du behøver for at være med, er et SkiPass.
Hvornår er der Tidligski i Hemsedal?
- Dage: Lørdage
- Periode: 26. december–20. marts
- Tid: kl. 07:30–09:00
- Lift: Lodge Express
Tidligski-pister i Hemsedal
- Trolløypa (1) – grøn
- Såhaugløypa (8) – sort
- Hemsedalløypa (10) – blå
- Turistløypa (11) – grøn
- Veslestølløypa (12) – grøn
- Fjellsvingen (19) – grøn
- Bekkeløypa (41) – grøn
Inkluderet i SkiPasset
Tidligski er inkluderet i dit SkiPass i Hemsedal. Der er ingen begrænsning på antal skiløbere, så du skal bare møde op med et gyldigt SkiPass for dagen og starte skiløbet tidligere end normalt.
Vil du opleve Hemsedal fra sin allerbedste side, er det denne morgen, du bør sætte vækkeuret lidt tidligere til.
Flere skisteder med Tidligski
Hemsedal er helt klart værd at opleve i sig selv, men du kan få den ekstra tidlige start på skidagen på flere af SkiStars skisteder med Tidligski.
Flere aktiviteter i Hemsedal
-
Aftenski i Hemsedal
Nogle skidage fortjener at vare lidt længere. Når mørket sænker sig over fjeldet, og lysene tændes på pisterne, får skiløbet en helt særlig stemning. I Hemsedal kan du forlænge skidagen med både Aftenski og Non-stop på udvalgte dage gennem vintersæsonen.
Aftenski i Hemsedal
-
Freeride i Hemsedal
Hemsedal byder på varieret og udfordrende freeride for erfarne skiløbere. Her kan du udforske skovområder, åbne fjeldområder og stejlere terræn omkring Hemsedal Skisenter – sammen med en guide, der kender forholdene.
Freeride i Hemsedal
-
Skiskole i Hemsedal
Skiskole i Hemsedal tilbydes for børn, unge og voksne på forskellige niveauer. Undervisningen er organiseret med faste mødesteder og tydelig afvikling i skiområdet.
Skiskole i Hemsedal
-
Børneaktiviteter med Valle i Hemsedal
I Valles Verden er der altid af masser af sjov. Her kan du møde Valle, opleve Valles show og køre i scootertaxi.
Børneaktiviteter med Valle i Hemsedal