Velkommen til varmen i vinter
Fjeldene er mere end bare skiløb. Når sneen og vinden er kolde, bliver stunderne sammen desto varmere – for det er fællesskabet og de små øjeblikke, der gør skiferien mindeværdig.
Når kulden møder varmen
Der er noget særligt ved at komme ind i varmen efter en dag ude i sneen. At synke ned i en varm sauna, måske i hytten, lejligheden eller i spaen, og mærke kulden slippe taget. Eller at sætte sig foran en knitrende pejs med røde kinder og noget varmt i koppen.
Og nogle gange findes varmen midt i festen. Til afterski, når musikken går i gang, dansegulvet fyldes, og skidagen fortsætter i et helt andet tempo.
Varmen vi deler
Men den største varme kan ikke måles i grader. Den findes i latteren i skiliften, i børnenes stolthed over at have klaret en ny piste og i tiden sammen med familie og venner, når ingen behøver at skynde sig videre.
I de lange samtaler rundt om middagsbordet, en spilleaften i hytten eller et stille øjeblik med udsigt over fjeldene. Ofte er det netop de stunder, der bliver hos os længst.
Velkommen til en vinter sammen
Sne under skiene, frisk fjeldluft og varme at vende tilbage til. Her er plads til både fartfyldte dage og rolige aftener – og nye minder med dem, du holder af.