placeholder

Historien om Valle

Kan Valle smelte, og hvorfor han har en halv gulerod som næse? I historierne om Valle får børnene alt at vide om hans spændende baggrund, og hvad han har været igennem.

Valle og den magiske sne

En vintermorgen for længe siden faldt så den første sne. Store snefnug svævede stille mod jorden. Børnene gned søvnen ud af øjnene og jublede. De ville bygge verdens største og fineste snemand. For hver dag blev snemanden større og større og rundere og rundere. De legede rundt omkring ham hele vinteren. Han fik navnet Valle, og børnene strikkede et rødt halstørklæde til ham. Men så blev det forår. Valle begyndte at smelte! Børnene
krammede og krammede deres elskede snemand. Deres tårer blandede sig med det smeltede vand. Vinteren var ovre ...

Men så skete miraklet. Børnenes kærlige knus skabte snemagi. Valle strøg sine store hænder over børnenes hoveder. De to venner så lige ind i snemandens varme øjne. Han var i live. Og lige siden den dag kan Valle ikke smelte. Han er lavet af børns kærlighed, af magisk våd sne.

Valle får en halv gulerod som næse

Børnene stirrede på deres snemand. Valle kunne næsten ikke stå stille. Gulerodsnæsen vippede op og ned. Valle var i live! Nu ville han opdage hele verden på én gang. Og hvis man har stået stille en hel vinter, er det måske ikke så overraskende ... Det var forår, men sneen kunne stadig ses mellem grantræerne. Valle viste, at han ville grave i sneen.

"Vil du lave snehuler?", spurgte børnene.
Valle nikkede og begyndte at løbe. Børnene satte efter. Valle begyndte at grave sig ned mellem træerne. Pludselig forsvandt han med hovedet først. Kun fødderne stak op.
"Vent, Valle," råbte børnen. "Der bor kaninerne jo."

Og helt rigtigt. Valle var snart ned i kaninernes hule. Nysgerrig, som han var, krøb han længere ind i gangene, men det skulle han måske ikke have gjort ... I børnehulen vågnede den mindste kaninunge og så en stor, orange gulerod pege mod sig. Kaninungen var meget sulten og tog en stor bid.

Da Valle kom op igen, var der bare en halv gulerod tilbage. Han følte sig på næsen og kiggede på sine nye venner. Mon de kunne lide ham lige så meget med blot en gulerodsstump som næse? Børnene krammede deres snemand.

"Selvfølgelig gør vi det", sagde de. "Vi elsker dig, som du er, skøre Valle!"

Siden den dag har Valle været børnenes bedste ven. Han elsker at finde på eventyr sammen med børnene på pisterne. Så hold udkig efter en snemand med en halv gulerod som næse. Så ved du, at det er Valle, der er på farten. Altid klar til sjov og leg ...

Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges i henhold til SkiStars cookiepolitik.