Nyhed! Flyv til Sälen og Trysil fra Aarhus

Fra december 2021 sætter BRA kurs mod Scandinavian Mountains Airport og skiløb i Sälen og Trysil fra Aarhus Airport. Aarhus Airport ligger perfekt for alle skiglade gæster fra hele Midtjylland.

Den 19. december kan du pakke dit skiudstyr og tage afsted til fjeldene, for da åbner det svenske flyselskab BRA vinterruten til Scandinavian Mountains Airport, der kun ligger 10-20 minutter fra skiløb i Sälen og 40 minutter fra Trysil. Der bliver to afgange hver uge, så du kan vælge mellem en hel uges skiferie eller en kort skiuge søndag til torsdag.

Læs mere om Aarhus Airport, busforbindelse, parkering osv. på aar.dk.