Når kulden stopper liften

At stå på toppen af et fjeld i strålende sol og klar, kold luft er magisk – men når temperaturen falder, står vi på vores skidestinationer over for svære beslutninger. At lukke en lift på grund af kulde handler ikke kun om kolde tæer, men om sikkerheden for både dig og vores personale.

Hvorfor lukker vi liftene?

Den vigtigste grund til, at vi midlertidigt stopper driften i streng kulde, er sikkerheden for vores gæster og medarbejdere.

Når temperaturen nærmer sig –20°C, øges risikoen ved et eventuelt driftsstop. Hvis liften går i stå, og du sidder højt over jorden i ekstrem kulde, kan situationen hurtigt blive farlig. Kroppen nedkøles på få minutter, og en evakuering er en stor belastning for både dig som gæst og vores redningspersonale, som skal kunne arbejde sikkert oppe i liftmasterne.

Hvad er kuldeeffekt (windchill)?

Det er sjældent den faktiske temperatur, der er det største problem, men kombinationen af vind og kulde – også kaldet kuldeeffekt. Når vi vurderer, om en lift skal lukkes, kigger vi derfor ikke kun på termometeret, men også på vinden.

Som skiløber skaber du desuden din egen fartvind. Det betyder, at –15°C i stille vejr kan føles som –25°C, hvis du kører 30 km/t. Vi gør alt, hvad vi kan for at holde liftene åbne, men sikkerheden for vores gæster og personale kommer altid først.

Lær at genkende tegnene på forfrysninger

Tegn du skal reagere på:

Huden bliver rød, stikkende eller brændende.
Hvis den bliver hvid og voksagtig, er forfrysningen mere alvorlig – ses ofte på næse, kinder eller ører.

Sådan gør du:

• Gå indenfor med det samme – tag ikke “én tur mere”.
• Varm langsomt op. Brug kropsvarme, f.eks. en varm hånd mod området.
• Gnid ikke huden – den er sårbar og kan tage skade.
• Brug lunkent vand (ca. 37°C) til kolde fødder – aldrig varmt.

Vores bedste tips til at holde varmen på ski

• Spring ansigtsvasken over om morgenen. Hudens naturlige olier beskytter mod kulde. Undgå vandbaserede cremer i hård frost.
• Brug uld. Merinould holder dig varm selv, når du sveder – i modsætning til bomuld, der hurtigt bliver koldt og fugtigt.
• Beskyt kinderne. Brug en buff eller træk jakken op for at skærme mod fartvinden. Skift buffen, hvis den bliver fugtig af åndedrættet.
• Hold kroppen i gang. Bevæg tæer og fingre, når du står stille. Brug eventuelt varmesåler eller varmestrømper, og sørg for at støvlerne ikke er for små.
• Hold øje med hinanden. Ser du hvide pletter på en andens næse eller kinder, så få personen indenfor med det samme.
• Ekstra opmærksomhed på børn. Børn fryser hurtigere og har brug for hyppigere pauser og mere varme.
• Spis og drik. En krop med energi holder varmen bedre. Hav en bar eller lidt rosiner med.
• Planlæg jeres pauser. Aftal at gå indenfor hver 45.–60. minut på meget kolde dage.
• Lag på lag. Hav en ekstra fleece eller uldtrøje i rygsækken til kolde øjeblikke.