Vandretur

Harschbichl kan byde på mange vandreruter med forskellige sværhedsgrader.

Horngipfel-bjergstien

Krævende tur for erfarne vandrere, som elsker en udsigt, der strækker sig langt ud i horisonten.
Turen fører fra en sikret sti over klippepassager og videre op til toppen. Når man vandrer op til Horngipfel, får man en storslået udsigt over Alperne. Fra bjergstationen og op til Kitzbüheler Horn vandrer man videre på Ludwig-Scheiber-Weg op til toppen. Øst for toppen går turen ned i dalen og tilbage til udgangspunktet og løber langs den smalle bjergryg. Det er en imponerende tur fra Hofer Schneid i retning mod St. Johann. Vejen går forbi et udsigtspunkt, hvor det er oplagt at holde en pause, inden man via Jägersteig vandrer tilbage mod udgangspunktet. Man får virkelig en oplevelse ved at gå via Jägersteig eller Ludwig-Scheiber-Weg og derefter begynde nedstigningen fra Horngipfel. For at komme ned i dalen kan man benytte Kitzbüheler Bergbahn.

Interaktivt vandrekort »


Almenrunde

Vælg forgreningen "Hofer Schneid", og gå ned ad bjerget via Almwiesen, indtil du når Obere Reintalalm. Derfra går det mod højre og en smule opad på skovvejen, indtil du når Hornköpfhütte, hvorfra du fortsætter til toppen af Kitzbüheler Horn.

Her kan du muligvis høre murmeldyrene fløjte for at advare de andre dyr i bjergene, om at nogen er på vej.

Ludwig-Scheiber-Weg

Benyt bjergbanen de første 1.000 højdemeter for at komme direkte op til Harschbichl.

Fra denne bjergstation går det et kort stykke nedad langs Schotterweg, hvorefter det igen går opad. Bjergstien slanger sig smukt op gennem Almwiesen, og på halvvejen bliver den til en regulær sti. Denne sti er på det smalleste sted sikret med en stålwire, og har får du en uforlignelig smuk panoramaudsigt.

Når du er ankommet til toppen, kan du nyde bjerglandskabet, og i klart vejr kan du se ud over 70 bjergtoppe og helt op til 3 kilometer ud i horisonten.

Hüttenweg 

Startskuddet går ved mellemstationen: Turen går forbi klatrestien, der forløber rundt om den idylliske bjergsø Angeralm og videre til Schlossberg-søen. Følg derefter ruten gennem et lille skovområde og til Pointenhof. Derfra går vandreturen videre over engene i retning mod Lackneralm. Tilbage på skovvejen går det et kort stykke nedad i retning mod Lackneralm og videre til Dechantalm, indtil man når Kröpfalm via en strækning med mange sving. Turen går gennem engområder forbi Jodlalm (husk at passe på det kvæg, der græsser der), indtil man når Wiesenweg, som man derefter følger op til Harschbichlalm.


Lang vandretur fra Kitzbüheler Horn til Wildseeloder

Denne lange vandretur kræver god kondition og ikke mindst godt vejr. Det er forlaget Rother, som udgiver bøger om vandreture, der har stillet beskrivelsen af denne smukke tur til rådighed for os. Rothers vandreguide til Kitzbühel-alperne indeholder en detaljeret beskrivelse af turen med kort og højdeprofil i

KAT Walk

Gå en tur i Kitzbühel-alperne, nyd den enestående udsigt, og bliv forført af Tyrols smukke natur!
Få mere at vide »

Koasa Trail

Fem dages vandretur i området St. Johann in Tirol midt i Kitzbühel-alperne
Få mere at vide »  

Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges i henhold til SkiStars cookiepolitik.