Børneulykkesforsikring

Dit barn er altid forsikret under ski- og cykelskolen, børnepasning og lejre arrangeret af SkiStar.

I samarbejde med forsikringsselskabet Europæiske ERV tilbyder vi børneulykkesforsikring, der gælder, mens dit barn er på ski- og cykelskole, deltager i børnepasning eller lejre som Teen Camp - Bike og Valle Kids Club.

Du skal ikke selv gøre noget – forsikringen er automatisk inkluderet, når du bestiller.

Eksempler på, hvad forsikringen dækker:

Lægeomkostninger – Kommer dit barn ud for en ulykke, f.eks brækker benet, dækker forsikringen omkostningerne for bl. a. lægebehandling, medicin og evt. behandling.

Udgifter ved tandskader – Hvis dit barn skader sine tænder, dækker forsikringen nødvendige og rimelige tandlægeomkostninger.

Ekstra omkostninger – Hvis du og dit barn er nødt til at forlænge jeres ophold på skistedet pga. en ulykke, dækker forsikringen de ekstra udgifter til f.eks. mad, indkvartering og hjemrejse.

I tilfælde af invaliditet og dødsfald – Forsikringen omfatter også medicinsk invaliditet og begravelseshjælp i tilfælde af dødsfald.

Ved skader – Ud over lægeerklæring og andre dokumenter skal der også vedlægges erklæringer fra skiskolen i tilfælde af en skade.

Øvrige oplysninger

Forsikringsvilkår (PDF)

Forsikringen gælder for børn op til og med 17 år, der er indskrevet på SkiStars ski- eller cykelskole, eller som skal deltage i lejre arrangeret af SkiStar, såsom Teen Camp - Bike og Valle Kids Club. Forsikringen gælder også for børn fra 6 måneder op til og med 9 år, som er indskrevet og afleveret til børnepasning under SkiStars ledelse.

Anmeld i tilfælde af skade

Hvis dit barn har været ude for en ulykke på skiskolen eller i børnepasningen, skal du gøre følgende:

  • Udfyld skadesblanketten (Skadesblanket (PDF))
  • Udskriv og underskriv blanketten
  • Send formularen via e-mail eller post til: privatskador@erv.se eller med post til: Europeiska ERV, Box 1, 172 13 Sundbyberg
  • Vedhæft erklæringer fra skiinstruktøren eller tilsvarende
  • Vedhæft originale kvitteringer på dine udgifter 

Om Europæiske ERV – Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Samtidig er vi en del af den tyske forsikringskoncern ERGO, og det betyder, at du har et af verdens største netværk med i bagagen, når du vælger Europæiske ERV. Vi har næsten  100 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejsen for privat- og erhvervsrejsende, og vores alarmcentral er klar til at hjælpe dig 24/7 året rundt - uanset hvor i verden, du befinder dig.
Få mere at vide om Europæiske ERV's forsikringer på www.europaeiske.dk/privat/