Bytte- og returvarer

Vi tilbyder 30 dages åbent køb og returret, hvis du ikke er tilfreds med din vare.

Åbent køb og returret

For at du kan føle dig tryg ved dit køb, tilbyder vi 30 dages åbent køb og returret fra det tidspunkt, du modtager varen. For at gøre brug af fuld tilbagebetaling eller ombytning skal varen returneres ubrugt. Ved returnerede varer i forværret tilstand opkræves der et gebyr for værdiforringelse. Dette gælder også skader på den originale emballage og etiketter. 

Åbent køb og returret gælder ikke for varer, som fremstilles eller ændres i overensstemmelse med kundens specifikke ønsker, for eksempel montering af ski eller udvidelse af skistøvler. 

Bytte- og returvarer

Alle bestillinger leveres med en returseddel med en simpel formular, som skal udfyldes i forbindelse med bytte- og returvarer. Vi betaler for et bytte pr. ordre, forudsat at den medfølgende returseddel anvendes. Ved returvarer opkræves et fragtgebyr på SEK 49,00 imod et reduceret tilbagebetalingsbeløb.

Bytte:
Hvis du vil bytte en vare, skal du foretage en ny bestilling. Dette er for at sikre, at vi har varen på lager, og for at du modtager din nye bestilling hurtigst muligt. Følg derefter vejledningen på den medfølgende returseddel.

Bytte ved køb af kampagneprodukt:
Ved bytte af størrelsen på en vare, du har købt til kampagnepris, gælder samme pris som ved den tidligere bestilling. Du foretager selv en ny bestilling på den størrelse, du ønsker at bytte til. Du sender dit nye ordrenummer til info.shop@skistar.com og fortæller os, at du har byttet en størrelse. Vi justerer prisen på din nye bestilling til samme pris som ved det tidligere køb. Ved betaling med kort sættes beløbet ind på din konto. Hvis du har valgt faktura som betalingsmulighed, får du en ny opdateret faktura fra Klarna, hvor prisjusteringen er foretaget.

Returvarer:
Følg vejledningen på den medfølgende returseddel. Yderligere oplysninger eller hjælp i forbindelse med returvarer, der ikke er dækket af vores returseddel og fri fragt, fås ved at kontakte vores kundeservice.

Hvis du har mistet den medfølgende returseddel, kan du logge ind på "Min side" og bestille en ny. Gå ind på bestillinger/bookinger, og tryk på "Detaljer" for den bestilling, som du vil returnere/bytte. Vælg "Bestil returseddel" og udfyld formularen.

Hvis du ikke var logget ind på købstidspunktet, har du fået et link i mailen med din ordrebekræftelse. Via dette link kommer du til din bestilling, klik derefter på "Detaljer" for den bestilling, du ønsker at returnere/bytte. Vælg "Bestil returseddel" og udfyld formularen.

Vi sender retursedlen til din e-mailadresse, så hurtigt som muligt, men det kan imidlertid tage op til 24 timer.

Bytte og returnering i butik:

Du kan returnere eller bytte en vare, du har købt online, i nogle af vores Concept Stores i Sälen, Åre og Vemdalen. Bytte og returnering i butik er gratis. For at personalet i kassen kan hjælpe dig, skal du medbringe den ordrebekræftelse, du modtog i forbindelse med dit køb, da den gælder som kvittering. 

Bemærk: Onlinekøb, der er bestilt og leveret til en svensk adresse, kan IKKE byttes eller returneres i vores butik i Hemsedal på grund af toldreglerne mellem Sverige og Norge.

Sortimenterne online og i vores butikker er forskellige. Kontakt gerne kundeservice for at finde ud af, om de har lige den vare, du ønsker at bytte til. Åbningstider og kontaktoplysninger for vores butikker finder du her.

Emballering ved returnering eller bytte

Ved returnering og bytte er du ansvarlig for varen under transporten, indtil vi har modtaget pakken. Pak og håndter varen på en måde, der minimerer risikoen for skader under transporten. For fuld tilbagebetaling eller bytte skal varen være ubrugt, sendes tilbage i ubeskadiget original emballage samt have alle etiketter og tilhørende manualer.

Det er vigtigt, at der anvendes ydre emballage, og at tape eller andet materiale ikke klistres på den originale emballage. Ved køb af hygiejneartikler, undertøj og badetøj må forseglingen ikke være brudt.

Tilbagebetaling

Når returvaren er modtaget og godkendt, sker tilbagebetalingen inden for 14 dage fra det tidspunkt, vi har modtaget varen. Tilbagebetaling sker på samme måde, som betalingen blev modtaget, i det omfang det er muligt. Fragtafgifter tilbagebetales ikke.

For at kunne returnere eller bytte en vare, skal du kunne bevise, at du har købt den hos os. Vi anbefaler derfor, at du gemmer ordrebekræftelsen og betalingsreferencen som bevis for dit køb.

Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges i henhold til SkiStars cookiepolitik.