Fýri – et storslået fjeldhotel i Hemsedal

Hotellet for dem, der vil have det lille ekstra. Fýri ligger ved Tottenskogen med ski-in/ski-out-beliggenhed og har en fantastisk udsigt over fjeldene.

Fýri Resort er en oase for afslapning og velvære. Her bor du med naturen og alt det, Hemsedal har at byde på, lige uden for døren, sommer og vinter.

Efter en dag med skiløb, vandreture eller cykling er det ekstra dejligt at slappe af i hotellets egen 1000 kvm store Pool Club. Her finder du bl.a. to swimmingpools, hvoraf den ene ligger udendørs (opvarmet hele året rundt og med fjeldet som udsigt), liggestole, lounge med pejs, fitnesscenter, bordtennis, restaurant og bar.

Hotellet tilbyder underholdning for alle med restauranter og barer, playground med shuffleboard, billard, bordtennis og backgammon og bar. Der er gåafstand til centrum med butikker og natteliv.

Fýri Resort of Hemsedal har 144 hotelværelser, hvoraf 11 er suiter. Her er også et konferenceområde med mødelokaler til op til 460 personer.

Hotellet har masser af loftshøjde og store vinduer. Den stilfulde indretning lader hotellet tale for sig selv – det er naturen og oplevelserne, der er i fokus.

På øverste etage ligger den største restaurant Liv Bistro, med en uovertruffen udsigt over fjeldene og dalen. Dinner with a view! Menuen er varieret og passer til langt de fleste lejligheder og munde med velkendte retter, der kan deles rundt om bordet. Fokus er på rigtig gode råvarer. 

I lobbyen ligger ROA Matbar midt i centrum for alt. Her kan du tilfredsstille din trang til bobler efter en dag på fjeldet og nyde den lille, men uimodståelige menu med enklere retter. Baren har også hotellets Playground – med shuffleboard, billard, bordtennisbord og backgammon.


Flere billeder:

Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges i henhold til SkiStars cookiepolitik.