Det ægte og naturskønne Vemdalen er den perfekte destination for såvel en aktiv som en afslappende ferie. I hjertet af Vemdalen finder du SkiStar Lodge Vemdalen, som holder en høj standard og tilbyder kort afstand til aktiviteter hele året.
Bo på SkiStar Lodge Vemdalen
SkiStar Lodge Vemdalen er et moderne lejlighedsbyggeri med indkvartering så tæt på lifte, pister og andre aktiviteter, som du kan komme. Her finder du 27 veludstyrede lejligheder til en aktiv ferie hele året. Som prikken over i'et er alle lejlighederne udstyret med sauna, og for et mere behageligt ophold er slutrengøring altid inkluderet.
Lodgen har en høj standard, og i bygningen er der SkiStarshop, en fælles lounge med åben pejs, bordtennisbord, billardbord og Restaurant Passet, der har café, frokost, afterski, aftenrestaurant og bar.