Åre Bike Parks XC-stier

Her finder du en kort beskrivelse af Åre Bike Parks XC-stier. Hvorfor ikke prøve dem alle?

1 – KOPPARN – BLÅ – 1,2 km (4,9 km sammen med MINERALEN)
En kort og sjov rute, der begynder, hvor Mineralen krydser en transportvej. En kort klatretur bliver derefter til en række sjove sving nedad. Prøv at løsne grebet lidt på bremsen for hvert løb. Derefter går det opad igen via en række herlige sving til starten. Cykl ned i Mineralen, eller tag endnu en runde.

2 – MINERALEN – BLÅ – 3,8 km
En god XC-runde, der starter ved Björnens samlingspunkt med en skøn og enkel tur opad i smuk birkskov efterfulgt af en lang. flyvende tur ned gennem Sadeln-området og derefter tilbage til Björnens centrum. En bred, flad og let rute, der passer til de fleste cyklister.

3 – VALLES GRUVGÅNG – GRØN – 150 meter
En cykelsti for de mindste, der går gennem et spændende eventyrland.

4 – DYNAMITEN – GRØN – 500 meter
En kort sløjfe til små cyklister, der gerne vil i gang med at cykle og lære på en bred og flad vej med nogle sjove, tekniske indslag.

5 – TÄNDHATTEN – GRØN – 1 km
Begynder ved skitunnelen under vejen via Björnen og snor sig herligt opad skibakken, inden den snor sig ned gennem de smukke velodromsving i en smuk fyrreskov. Kan nemt køres flere gange, hvis man har lyst.

6 – STUBINEN – BLÅ – 1,6 km
Helt ny sti til 2020-sæsonen. Stubinen starter ned en skøn, bølgende klatring med fine sving. For jer, der godt kan lide fart, er der nogle ekstra udfordringer på vejen op i form af smalle passager og alternative linjer. Herefter følger en skøn nedkørsel fyldt med lækre velodromsving og et rigtig godt flow. Højdepunktet er en 90 meter lang træbro på midten.

7 – GRANITEN
Ny sti, som bliver klar i 2020.

 

PUMPTRACK OG SKILLS AREA
Ved Björnens centrum finder du vores store pumptrack og et skillsområde med teknikbane. Pumptracken har flere forskellige linjer, som kan kombineres på mange forskellige måder. Se, om du kan øge farten lidt for hver gang! I skillsområdet lige ved siden af kan du øve teknikken på forskellige vippebrædder, træbroer og små hop.

GRUVPUMPEN – GRØN – 190 meter
Lær, hvordan du kommer op i fart, og få den helt rette køreteknik i vores korte, men sjove pumptrail, som ligger midt i skillsområdet. Det er nemt at cykle, men svært at cykle hurtigt. Tag en ekstra omgang, og mærk, hvordan du bliver bedre og bedre for hver tur.

Foto: Emrik Jansson/Åre Destination

Vi bruger cookies til at give dig den bedst mulige kundeoplevelse. Hvis du fortsætter, betyder det, at du er enig i, at cookies bruges i henhold til SkiStars cookiepolitik.