|
Vi begynder fra start, hvad er sne?
Enkelt udtrykt er sne en vanddråbe, som er frossen. Vi skelner mellem natursne og kanonsne. Natursneen falder som nedbør og kanonsne laver vi selv. Natursne er som regel meget lettere, luftigere og mere tør end kanonsne. Natursne er ofte et tydeligt, forholdsvis stort fnug. Kanonsne består af tættere, mere runde og kompakte korn, i og med at den indeholder mere vand samtidig med at den ikke når at krystallisere så længe, de få sekunder den fryser, inden den lander på jorden. Derfor bliver kanonsne meget mere slidstærkt end natursne. Af samme grund vil vi gerne lægge kanonsne direkte på jorden sidst på efteråret, for at få en slidstærk grund at bygge på. Vi laver vores egen sne, bl.a. fordi natursne aldrig skulle slå til for at gøre vores bakker så velpistede, som vi vil have dem. Uden kanonsne ville skisæsonen være meget kortere og antallet åbne pister betydeligt færre.
Snefremstilling i treskift
At påstå at vi tager snefremstillingen seriøst er ingen overdrivelse. På vores skisportssteder i Sälen har vi rundt regnet 32 personer, som arbejder på skift dygnet rundt med snefremstillingen. I Tandådalen og Lindvallen har vi derudover automatiske system, som går igang, når det er tilstrækkeligt koldt. Fra den 15. oktober har vi folk på plads og som altid, er Tandådalen først – ikke bare i Sälen, men i hele Norden – med en ”køreklar” bakke sidst på måneden. At vi anvender formulereringen ”som altid” beror på, at kanonsne alene KAN fremstilles, når der er minusgrader.
Kanonsne laves af vand og luft med en snekanon. Snekanoner kan være forskellige, men princippet er at højtryksluft presser vand gennem et mundstykke og skyder vandet ud, så det finfordeles. Herefter fryser de bittesmå vanddråber i luften, inden de lander på jorden, og skaber dermed et kunstigt snelag. Bedste effekt får vi fra ca. -10 C, men for det meste laver vi sne, så snart det bare fryser.
Der går en hel del vand til for at lave sne. Ved fuld kapacitet kan vi trykke over 25.000 liter vand ud i minuttet (06/07). At vi tager en bakke ad gangen, beror helt enkelt på, at vandet ikke slår til til alle bakker samtidig.. Derfor kan det tage nogle uger, inden alle bakker er klare.
Pisting, hemmeligheden bag velpræparerede bakker
Når sneen er lagt ud, begynder næste del af vores arbejde med at skabe skønne, farbare bakker, nemlig pistingen. I Sälenområdet har vi 12 pistmaskiner (06/07). En smule teknisk kan en pistmaskine beskrives som ”en arbejdsmaskine på larvefødder med en slags stor plov foran, en fræser og en tung gummiplade bagtil”. Eller man kan helt enkelt sige, at det er pistmaskinerne, som er hemmeligheden bag, at du hver morgen står op til herlige, velpræparerede skibakker. Men at køre en pistmaskine er ingen leg. Det kræver både expertviden og erfaring. Pistføreren skal dels kunne håndtere alle maskinens funktioner – bare plov-delen har 16 funktioner – dels vide, hvordan sneen bedst skal lægges. Normalt pister vi alle bakker hver dag. Eller snarere hver nat. Så snart den sidste skiløber har forladt bakken, tager pistmaskinerne over. Efter en dags skiløb skal en bakke pistes, af flere grunde. Som alle skiløbere kender til, ændrer underlaget i pisten sig i løbet af dagen. Den bakke, som om morgenen var så fin og jævn, forvandles til en ujævn bakke med huller og pukler. Efter nogle dage ville vi have meterhøje pukler og huller ned til den bare jord. Det er faktisk sådan, at pukkelpisterne laves ved, at vi netop ikke gør noget som helst med bakkerne. Når hundreder eller tusinder løber ned ad bakkerne, dannes der huller og pukler, der hvor man svinger. I hvert skær graver skien en lille smule af sneoverfladen, som lægger sig i en lille drive. På en top høvles omkring ½ meter af sneoverfladen af i løbet af en uge. Samtidig tager alle skiløbere sne med sig ned ad bakken. Så for at få sneen op på toppen igen, pister vi nedenfra og op.
Derfor pister vi om natten
Pisting sker om natten, af to vigtige årsager. At piste om dagen ville indebære alt for stor fare for ulykker blandt gæsterne.. Derudover er den nypistede sneoverflade ganske blød, idet maskinen fræser ca. 10 cm af det øverste snelag op. Og selvom den tunge gummiplade trykker sneen ned og giver de karakteristiske striber, så ville det nypistede snelag blive ødelagt med det samme af alle løbere, Oftest er pistførerne færdige sidst på natten, hvorefter den løse sne har 5-6 timer til at fryse sammen og give et holdbart, skønt underlag at løbe på.
De karakteristiske striber, som møder vore morgenfriske løbere, har en vigtig funktion. Ved at ”rede” bakken, så der bliver mange små forhøjninger, får man en større flade, som den kolde natteluft kan nedkøle, end hvis man bare lavede en jævn flade. Sneen bliver fastere og mere holdbar. Når de første løbere skærer de frosne toppe af, falder den løse sne ned i de ”små dale” og giver en behagelig og skøn flade at løbe på. En helt jævn flade ville desuden let blive isglat og svær at løbe på.
Bakkerne med vore dreamparker pister vi derimod så sent som muligt. Så når sneen ikke blive så hård og vi skaber dermed blødere landinger for de, som hopper og laver tricks.
Når det sner, bliver underlaget selvfølgelig blødere. Det plejer at vare nogle dage, inden sneen er presset og frosset sammen, alt afhængig af hvilken slags sne, der er faldet. I begyndelsen af sæsonen er sneen oftest våd og hård. I januar-februar-marts er natursneen oftest tør og luftig, for så hen på foråret igen at blive våd og hård, eller regulær snesjap.
Det var alt fra sne- og pistskolen.
Velkommen til Sälen og al herlig sne!
Nærliggende information:
|
