For dig, som er rigtig utålmodig efter at boltre dig på pisterne, findes der lufthavne i både Östersund (Åre Östersund Airport) ca. 80 km fra Åre og i Trondheim (Værnes) ca. 130 km fra Åre.

Hvis du ønsker en anden transportform, findes der alternativer. Tag nattoget, hvis du hellere vil bruge turen herop på at sove. Fald i søvn i et regntungt Göteborg, og vågn op i et blændende hvidt skiparadis.

For dig, som gerne vil spare på pengene, til du kommer herop, er det billigt og bekvemt at tage bussen fra Stockholm.

Det mest almindelige er at tage til Åre med bil. Det er enkelt og hurtigt takket være de gode veje. Desuden kan det være rart at have bevægelsesfrihed, når du er her.

Kort sagt – alle veje fører til Åre...