Gruppekurser 10-14 år og Teens 13-16 år

Uanset om du er nybegynder eller meget dygtig, har skiskolen i Trysil et kursus for alle. Sammen med en af vores instruktører sætter du dig nogle mål for ugen.

For os er det vigtigste mål med ugen at have det sjovt og tilrettelægge undervisningen, så den passer til dig, og du får så meget ud af ugen som muligt. Alle på 14 år kan vælge, om de vil gå i en ungdoms- eller voksengruppe.

Teens 13–16 år:
I uge 7–9 har vi gruppekurser for jer mellem 13 og 16 år. Teens-grupperne findes fra grundkursus til fortsætterkursus 3.
 

Kursusbeskrivelser:

 Grundkursus:
Nybegynderkursus for dig, som vil lære den grundlæggende alpinteknik. Vi øver os i at glide, bremse og dreje samt i at anvende liften, så du kan bevæge dig ud i skisystemet på egen hånd.

Krav: Du har aldrig kørt på ski/du kan ikke bremse eller dreje.

 Fortsætterkursus 1:
Fortsætterkursus, hvor vi arbejder med teknikken, så du kan føle dig endnu tryggere på bakken. Vi arbejder på at kunne køre med parallelle ski og på at gøre skiløbet hurtigere og mere flydende.

Krav: Du kan bremse og dreje på de grønne bakker, og måske også på de blå, samt køre alene i lift.

 Fortsætterkursus 2:
Fortsætterkursus, hvor vi arbejder med skiløbets fart og teknik. Herigennem forsøger vi at finde tryghed, så du kan køre kontrolleret på alle bakker uanset sværhedsgrad.

Krav: Du kan køre med parallelle ski på de blå bakker og med god fart og kontrol på de røde bakker.

 Fortsætterkursus 3:
Vores mest avancerede gruppekursus, hvor vi hele tiden forsøger at gøre tingene en lille smule bedre både på og uden for løjpen. Vi finpudser teknikken og lærer dig at udnytte skiene på forskellige underlag og i varieret terræn.

Krav: Du kører med parallelle ski, med god fart og kontrol på alle bakker og vil gerne have nye sjove udfordringer.

 Alpin Terrainpark Session:
Unge og voksne. Fra 9 år.
Jibbing- og freeridekursus, hvor vi øver os på nye tricks eller udvikler dem, du allerede kan. For at udvikle dine færdigheder endnu mere prøver vi dem også af på offpist, skovpiste og andre typer skiløb, når forholdene tillader det.

Krav: Du kører med høj fart og parallelle ski på alle bakker og mestrer mindre flyvehop.

Tips!
Vi anbefaler, at du forudbestiller. Populære tider bliver hurtigt booket op.
Lej skiudstyr i god tid, før undervisningen starter.

Priser skiskole

NB! Alle gruppekurser starter mandag og løber til og med fredag. For at et kursus bliver oprettet, skal der minimum være tre tilmeldte. Ved to tilmeldte tilbyder vi en time per dag, og ved én tilmeldt tilbyder vi et alternativ med rabat.