Men sne og pistning er en hel videnskab, især når man skal vedligeholde en bakke, så underlaget holder sig fint en hel dag til flere hundrede løb. Her følger et hurtigt kursus i sne og pistning.
Vi begynder med begyndelsen - hvad er sne?
Lidt enkelt udtrykt er sne en dråbe vand, der er frosset. Vi skelner mellem natur- og kanonsne. Natursneen falder som nedbør, og kanonsneen laver vi selv. Natursneen er normalt meget lettere, tørrere og luftigere end kanonsne. Natursne er ofte en tydelig og forholdsvis stor flage. Kanonsne består af tættere, rundere og mere kompakte korn, fordi det indeholder mere vand, og det når samtidig ikke at krystallisere så længe i løbet af de sekunder, det fryser, inden det lander på bakken. Derfor bliver kanonsne meget mere slidstærk end natursne. Det er også derfor, vi gerne vil lægge kanonsne direkte på bakken sent om efteråret for at få en slidstærk bund at bygge på. Vi laver vores egen sne, hvis natursneen ikke skulle række til at gøre alle vores bakker så velpistede, som vi vil have dem. Uden kanonsne ville skisæsonen være meget kortere, og antallet af åbne pister ville være færre.
Snefremstilling i treholdsskift
At påstå, at vi tager snefremstilling alvorligt, er ingen underdrivelse. På vores anlæg i Sälen har vi 33 personer (09/10), der arbejder på skift døgnet rundt med at lave sne. I Tandådalen, Hundfjället og Lindvallen har vi desuden et automatisk system, der går i gang, når det er tilstrækkeligt koldt. Fra begyndelsen af oktober har vi folk på stedet, og normalt er Tandådalen først ude i Sälen. Ofte er Tandådalen også et af de første skianlæg i Norden, som åbner med en piste, der er klar til skiløb, i slutningen af oktober eller begyndelsen af november. At vi siger "normalt" skyldes, at vi har brug for kulde for at kunne fremstille kanonsne.
Vand + højtryksluft + kulde = sne
Kanonsne laves af vand og luft med en snekanon. Snekanoner kan se lidt forskellige ud, men princippet er, at højtryksluft presser vandet gennem et mundstykke og skyder vandet ud, så det finfordeles. Derefter fryser de små vanddråber i luften, inden de lander på bakken og skaber et kunstigt snedække. Den bedste effekt får vi fra cirka -10° C, men normalt laver vi sne, så snart det er minusgrader.
Der bruges en hel del vand til at lave sne. Ved fuld kapacitet kan vi sende over 33.500 liter vand ud i minuttet (09/10). Når vi lægger sne på bakke for bakke, skyldes det ganske enkelt, at vandet og/eller trykluften ikke rækker til alle bakker samtidig. Derfor kan det tage nogle uger, inden vi har fået gjort alle vores pister klar. Læs mere om snefremstilling her.
Pistningen, hemmeligheden bag velpræparerede bakker
Når sneen er lagt, begynder den anden del af vores arbejde med at skabe skønne og skiklare bakker, nemlig pistningen. I Sälenområdet har vi tolv pistemaskiner (09/10) til at præparere vores bakker. De kan lidt teknisk beskrives som "arbejdsmaskiner på larvefødder med et stort graveblad foran samt en fræser og en tung gummiplade bagtil". Eller man kan helt enkelt sige, at det er pistemaskinerne, der er hemmeligheden bag de vidunderlige og velpræparerede skibakker, du kan møde hver morgen.
Vi pister alle bakker hver nat
Det er ingen leg at køre pistemaskine! Det kræver både ekspertviden og erfaring. Chaufføren skal dels kunne håndtere alle maskinens funktioner - bare gravebladet har 16 styk - dels vide, hvordan sneen skal lægges, så det bliver så godt som muligt. Vi pister normalt alle bakker hver dag. Eller snarere hver nat. Så snart den sidste løber har forladt bakken, tager pistemaskinerne over.
Skiløb flytter sneen nedad, vi flytter den tilbage!
Efter en dags skiløb skal en bakke pistes af flere grunde. Som alle løbere mærker, ændres underlaget i pisten i løbet af dagen. Den løjpe, der om morgenen er jævn, forvandles til en ujævn bakke med fordybninger og pukler. Efter nogle dage ville vi have meterhøje pukler og fordybninger ned til jorden. Det er faktisk sådan, at vi laver pukkelpister ved slet ikke at lave noget! Når 100 eller 1000 løbere tager bakken, dannes fordybninger og pukler der, hvor løberne svinger. I hvert skær graver skien en anelse af sneoverfladen op og danner en lille snevold. På en top høvles sneoverfladen ned med omkring en halv meter om ugen af alle skiene. Samtidig flytter alle løberne sne nedad bakken. Så for at flytte sneen op igen, pister vi fra dalen og op mod toppen.
Derfor pister vi om natten
Pistningen sker om natten af to væsentlige grunde. At piste om dagen ville medføre for stor risiko for ulykker for vores gæster på ski. Desuden er den nypistede sneoverflade ganske blød, da maskinen fræser cirka 10 cm af det øverste snelag op. Og selvom den tunge gummiplade trykker sneen ned og giver de karakteristiske striber, så ville den nypistede overflade blive ødelagt med det samme om dagen. Som regel er chaufførerne færdige sidst på natten, og så har den løse sne 5-6 timer til at fryse sammen og give en holdbar og skøn overflade at køre på.
I vores parker pister vi derimod så sent som muligt. Så når sneen ikke at fryse så hårdt, og vi skaber lidt blødere landinger for dem, der hoppe og laver forskellige tricks.
Bedre holdbarhed med striber
De striber, der møder vores morgenfriske løbere, har en vigtig funktion. Ved at "kæmme" bakken, så vi laver en masse små forhøjninger, dannes en større overflade, så den kolde natteluft kan køle sneen bedre ned, end hvis vi bare havde lavet en helt jævn overflade. Sneen bliver fastere og mere holdbar. Og når de første løbere skærer de frosne toppe af, løber den løse sne ned i de små "dale" og giver en behagelig og dejlig overflade at løbe på. En helt jævn overflade ville desuden nemt blive iskold og svær at løbe på.
Blødere efter snebyger
Når det sner, bliver underlaget selvfølgelig blødere. Det plejer at tage nogle dage, inden sneen trykkes og fryser sammen, lidt afhængig af den type sne, der er faldet. I begyndelsen af sæsonen falder der normalt en mere våd og hård sne. I januar-februar-marts er natursneen oftest tør og luftig, og når det er ved at blive forår, bliver sneen igen lidt vådere.
Velkommen til Sälen og helt vidunderlig sne!
