Historie

De første mennesker kom til Sälen allerede i det 8. århundrede. Dengang var det imidlertid ikke skiløb, men jagt, fiskeri, landbrug og kreaturhold på sæterne, der var hovedbeskæftigelsen. Navnet Sälen kommer faktisk ikke fra dyret med samme navn, men har sin oprindelse i ordet säl eller sel, som er malungsmål for sæter.

I 1920'erne blev der bygget en jernbane til Sälen, og det var startskuddet til udviklingen og udvidelsen af fjeldverdenen. Sälenstugan og Högfjällshotellet var turistbygninger, som man rejste til med hest og slæde eller vogn. I 1922 blev det første Vasa-løb afholdt med start i Sälen, og det havde 119 deltagere –til sammenligning deltager der i dag flere tusinde skiløbere. Den første slalomløjpe blev bygget i 1946 ved Sälenstugan, og i 1949 blev den første lift indviet.

Udvikling

I 1960'erne tog udviklingen for alvor fart. I 1963 åbnede den første lift i Tandådalen, i 1966 den første lift i Hundfjället, og i 1967 åbnede den første lift og skibakke i Lindvallen. Også i halvfjerdserne og firserne skete der en masse i Sälen – der blev bygget nye feriebyer, nye pister åbnede, og der blev bygget flere store lifte, herunder Panorama Express i Tandådalen, som var udstyret med Plexiglas® og var den første i verden med automatisk sænkning af hjelmen.

Udbygning

I 2001 skifter Sälenstjärnan AB, som på dette tidspunkt ejede Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället, navn til Skistar AB. Senere opkøbtes også skistederne Åre, Vemdalen, Hemsedal og Trysil, som kom til at indgå i Skistar AB.
Udviklingen i Sälen fortsætter. I december 2009 indviedes Experium på Snötorget i Lindvallen. Experium er et unikt oplevelsescenter med blandt andet en eventyrpool, spa, restauranter, bowling og 3D-biograf. Forud for sæsonen 2010/11 åbner et nyt skiområde i Hundfjället, Trollbäcken, med to pister og en ny lift.